Susan Søgaard

Måske har du allerede bemærket kvinden med det store krøllede hår et sted i studiet? Det er Susan Søgaard, som er den kvinde, der står bag Senses. Her kan du læse lidt mere om hende og baggrunden for dit yogastudie.

For et årti siden tog Susan Søgaard en stor beslutning. Midt i en succes solgte hun og hendes mand fitnesskæden Hard Work, som de selv havde skabt og drevet siden begyndelsen i 1988. Susan Søgaard ville noget andet og mere. Uden helt at vide hvad det var.

Det ved hun nu. Med Senses har Susan Søgaard skabt det yogastudie, hun selv har savnet. Et eksklusivt studie med fokus på Hot Yoga og en bred vifte af yogaformer og stilarter. Et studie med sjæl og personlighed. Og det eneste yogastudie i Danmark, hvor du kan dyrke konditions- og styrketræning samme sted,som du dyrker yoga.

“Min drøm er at skabe et særligt sted og rammerne om en positiv træningsoplevelse i indbydende omgivelser. Når folk åbner døren til Senses, må det gerne være med fornemmelsen af at træde ind i deres personlige helle – et styrkende åndehul hvor de føler sig hjemme og har lyst til at komme for at træne. Det er også vigtigt for mig at tilbyde styrke- og konditionstræning, men stadig med yogastudiets særlige stemning,” siger Susan Søgaard.

Yoga er fantastisk træning. Også i lykke.

Senses er en virksomhed men mest af alt en god undskyldning. En undskyldning for at Susan Søgaard selv kan komme til at dyrke sine helt store passioner: Undervisning og yoga samt at give sin kærlighed til yoga videre til andre.

“Jeg elsker yoga og især Hot Yoga. Det er en fantastisk træningsform. Det er både en fysisk og mental træning, der forbinder krop og sind, men for mig er det også en slags lykketræning. Jeg bliver simpelthen glad og lykkelig af det. Yoga hjælper mig også til at mærke mig selv bedre og gør mig mere bevidst om, hvem jeg er og hvad jeg kan samt hvad jeg skal og ikke skal,” siger Susan Søgaard.

Yoga i stedet for Fitness

De sidste mange år har Susan Søgaard haft fokus på sin egen personlige og spirituelle udvikling. Hun har gennemgået flere uddannelser, rejst i Indien, Nepal og USA og samlet masser af inspiration og erfaring undervejs. Den lange indre og ydre rejse har i virkeligheden ført Susan Søgaard tilbage til sit udgangspunkt – et sted hvor folk kommer for at træne. Med den forskel at Hard Work og fitness er skiftet ud med Senses og yoga.

“Det er min egen personlige udvikling og forandring, der har ført mig fra fitness til yoga. Senses handler ikke kun om fysisk træning og sundhed, men også om søgen mod indre ro, nærvær og spiritualitet. Vi vil gerne være mere end et træningssted. Vi vil også gerne give medlemmerne inspiration, viden og motivation til at skabe det liv de gerne vil leve.”

Hvem er Susan Søgaard også ?

Hvor bor du?

“Mest på Vesterbro med mand og hund, men også lidt i New York.”

Hvad er din yndlingsyogastilling – og hvorfor?

“Det er hovedstand selvfølgelig. Man siger jo også, at det er en gratis ansigtsløftning… Ha ha.”

Hvad siger dine veninder om dig – når du er gået?

“De undrer sig nok over, at jeg orker starte forfra. Når jeg nu havde mulighed for at leve det frie liv uden de forpligtelser og bekymringer, der følger med det at drive en forretning. Men jeg tror også, de glæder sig over, at jeg følger min drøm alligevel. Og det gør jeg også..”

N

Yoga

N

Urban zen

N

Restorativ yoga

N

Yin yoga

N

Kundalini yoga

N

Mindfulness

N

Yoga events og forløb

N

Yogauddannelse

Senses

Sommerstedgade 5-7
1718 København V

 

Kontakt os

Senses
Sommerstedgade 5-7
1718 København V

Telefon: 4844 7000
E-mail: senses@senses.dk

CVR: 34465576

Receptionens åbningstider varierer efter holdplanen. Vi har som regel lukket midt på dagen på hverdage, hvor der ikke er klasser.

Holdplan

Medlemsskab

u

FAQ & godt igang

Webshop

Mit Senses & booking