Cardio Core i forskellige varianter
Prøv Cardio Core på løbebånd, på gulv, udendørs eller for begyndere
Har du set, at vi har flere forskellige varianter af Cardio Core? Hvis ikke, så læs med her, og find ud af hvilke af holdene, der tiltaler dig mest.
Fælles for alle holdene er, at du er velkommen, uanset hvilken form du er i. Alle øvelser og intervaller kan skaleres, så de passer til dig og din dagsform, og du kan altid tage en pause og en tår vand undervejs.
Cardio Core
Til Cardio Core kombinerer vi intervaltræning på løbebånd med styrkeøvelser på gulv i et intensivt og effektivt træningskoncept, der garanterer dig sved på panden.
På løbebåndet får vi pulsen op med intervalbaseret løb og gang og på gulvet laver vi forskellige funktionelle øvelser, der styrker særligt musklerne omkring mave, ryg, skuldre og arme.
Du indstiller selv tempoet på løbebåndet, så uanset om du er erfaren løber eller først lige har købt dine første løbesko, kan du få passende udfordring.
Husk dine indendørs løbesko og måske et håndklæde til at tørre sveden af panden.
Find Cardio Core på Senses Vesterbros holdplan her eller i vores app, Senses – Booking.
Cardio Core Floor
Cardio Core Floor er for dig, der vil udfordres på din kondition, din udholdenhed og din styrke – helt uden løbebånd.
Træningen er inddelt i intervaller, og øvelserne er designet til at hæve din puls, styrke dine muskler og løfte dit humør. Vi træner både med egen kropsvægt, håndvægte og elastikker og sørger for at arbejde hele kroppen godt igennem. Tempoet og intensiteten justerer du selv, så alle kan være med uanset form.
Vi træner i bare fødder, så det eneste du skal medbringe, er tøj du kan svede i og måske en flaske vand.
Find Cardio Core Floor på Senses Nørrebros holdplan her eller i vores app, Senses – Booking.
Cardio Core Light
Cardio Core Light er, som navnet antyder, en lidt lettere udgave af Cardio Core, som du kender det. Har du brug for en blidere cardio-træning, er du ny til Cardio Core, eller har du skader, der kræver lidt ekstra hensyn, så er Cardio Core Light holdet for dig.
Ligesom til Cardio Core kombinerer vi løbende og gående intervaltræning på løbebåndet med funktionel styrketræning på gulvet. Men i light-udgaven er tempoet lidt langsommere, intervallerne lidt mindre intense og styrkeøvelserne ikke helt så hårde. Vi tager kærligt hånd om dig, og sørger for at få dig sikkert op på løbebåndet og hjælper dig med at finde et niveau, der er tilpas udfordrende for dig.
Find Cardio Core Light på Senses Vesterbros holdplan her eller i vores app, Senses – Booking.
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!