Cardio Core: Run More

Løb mere, klogere og med større overskud
Drømmer du om at blive en bedre løber? Har du lyst til at løbe med mere overskud, bedre teknik og større selvtillid? Så er Cardio Core: Run More holdet for dig.
Her handler det om at løbe mere og løbe klogere. Vi bruger mere tid på løbebåndet end på de klassiske Cardio Core-klasser, og du bliver guidet gennem varierede og effektive intervaller, der udfordrer både din kondition, teknik og mentale styrke. Undervejs supplerer vi løbeseancerne med korte, funktionelle styrkeøvelser, der styrker core, ben og stabilitet, så du står stærkere som løber – både på løbebåndet og udendørs.
Du er velkommen, uanset om du er helt ny på løbebåndet, og har brug for støtte til at komme godt fra start, eller om du allerede løber, og gerne vil finjustere din teknik og lære at løbe hurtigere eller længere. Både tempoet og intensiteten justeres individuelt, efter løbeerfaring og dagsform, så du kan hverken være for ny eller for erfaren.
Du lærer at finde dit tempo, dit flow og din rytme. Vi arbejder med løbeteknik på en enkel og forståelig måde, og du får fornemmelsen af, hvordan små justeringer i kropsholdning, fodisæt og vejrtrækning kan gøre en stor forskel.
Pak dine indendørs løbesko, og glæd dig til en holdtime med høj energi, motiverende musik og et fællesskab, hvor vi hepper på hinanden hele vejen igennem.
Husk at booke din plads på forhånd. Det gør du i vores app, Senses-Booking, eller via holdplanen her.
Senses Vesterbro (fra mandag den 3. november)
Dag og tidspunkt: mandag kl. 18.00 – 19.00
Underviser: Asker
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!
