Pia Grundmann
Hvad lægger du vægt på i din undervisning?
Jeg lægger vægt på præcision og intention bag bevægelserne. Jeg nyder at forblive i nogle af øvelserne lidt længere for at give en bedre forståelse af dem og muligheden for fordybning i variationer.
Hvad ønsker du dine elever skal tage med sig fra en klasse med dig?
Jeg håber og ønsker mig at mine elever går fra mine timer med fornyet energi og at de over længere tid opbygger en grundstyrke som de har gavn af i alle livets aspekter.
Hvad kan du særligt godt lide ved Senses?
Jeg nyder Senses’ rolige og hyggelige stemning, og at man møder mange gengangere som sammen med underviserne og receptionisterne skaber en rar stemning at træde ind i.
