Fuldtidsstilling hos Senses Vesterbro
Senses søger daglig leder (genopslag)

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 20/6 kl. 10.00
Vi søger en daglig leder med kommerciel indsigt til vores studie på Vesterbro
Kan du lide at arbejde med mennesker? Vil du være en del af en mindre organisation med gode udviklingsmuligheder både for dig professionelt og for organisationen? Er du vild med yoga og bevægelse og vil du arbejde for et stærkt brand, der spreder bevægelsesglæde til mange andre? Så er du måske vores nye daglige leder til Senses Vesterbro.
Som daglig leder får du ansvaret for, at studiet er velfungerende på alle parametre. Du bliver du en del af et godt samarbejdende hold og får ansvaret for et receptionist-team, et underviser-team og en studiekoordinator.
Vi tilbyder et job med masser af udviklingspotentiale og ansvar, et fællesskab med søde og hjælpsomme kolleger og skønne medlemmer og selvfølgelig gratis yoga og træning i alle Senses’ studier og mulighed for at deltage på vores uddannelser.
Studiet på Vesterbro er Senses’ allerførste, og har i snart 11 år skabt rum for hot yoga, reformer, cardio core og andre spændende træningskoncepter på hyggelige, brostensbelagte Sommerstedgade.
Om dig
Den rette kandidat til stillingen er stærk i at skabe relationer, har kommerciel indsigt og salgserfaring og er struktureret og god til at holde overblik. Den daglige leder sidder tæt på den øverste ledelse med kort vej til beslutningerne, og får rig mulighed for at være med til at optimere og udvikle organisationen.
Som leder er du i øjenhøjde og går altid forrest. Du kan samle dit team og skabe relationer. Du arbejder for at både medlemmer og medarbejdere er loyale og tilfredse med at være i Senses. Du har ansvar for at de fastsatte salgsmål nås, og at din økonomi bærer studiet i den rigtige retning.
For at sikre at du trives i stillingen, forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i følgende:
- du er god til at strukturere dine og andres opgaver
- du kommunikerer tydeligt og klæder dit personale godt på til enhver opgave
- du evner at give empatisk og konstruktiv kritik
- du kan begå dig flydende på både dansk og engelsk
- du har solid salgserfaring og kan dokumentere resultater
- du har økonomisk forståelse og en naturlig interesse for, at følge op på forretningen dagligt
- du ser problemer før de opstår og arbejder proaktivt og målrettet for at løse tingene
- du trives med en til tider uforudsigelig hverdag og kan navigere i både akut opstået sygdom og tekniske nedbrud
- du er med til at passe receptionen og har egne faste receptionsvagter
- du har erfaring med vagtplanlægning og salgstræning af personale
- du dyrker selv yoga eller nogle af vores andre træningskoncepter, og ser at du passer godt ind hos Senses
- har du kørekort, er det en fordel
Løn og ansættelsesvilkår
Løn: efter kvalifikationer
Arbejdstid: 37 timer/uge
Arbejdssted: Senses Vesterbro, Sommerstedgade 5-7, 1718 København V
Ansøgningsfrist: 20. juni kl. 10.00. Vi afholder samtaler i uge 26.
Tiltrædelse: 1. september
Send din ansøgning og dit CV til job@senses.dk og skriv “Daglig leder Vesterbro” i emnefeltet.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om Senses
Senses er et innovativt yogastudie, som bringer forskellige træningsformer sammen i ét hus. Yogaen er i centrum som grundstenen i vores tilgang til kroppen. Derudover har vi sammensat et udvalg af styrke- og konditionsklasser, da det er vigtigt for os, at vores medlemmer har mulighed for variation og fleksibilitet. Vi tilbyder således en bred vifte af yogaformer og træningskoncepter som Senses Barre, Senses Cardio Core, Senses Hot Yoga og Senses Reformer.
Flere events
To-timers event: Body SDS Grundtræning
Body SDS Grundtræning Forbered dig på to timers intensiv træning – vi lover det får sat gang i hele din krop. Måske kender du Body SDS som behandlingsform, men kender du også Body SDS som træningsform? Body SDS er et anerkendt behandlingssystem, hvortil der er...
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!
Senses
Kontakt os
Senses Sommerstedgade 5-7 1718 København V Telefon: 4844 7000 E-mail (generel): senses@senses.dk E-mail (medlemskab): reception@senses.dk CVR: 34465576 Receptionens åbningstider varierer alt efter holdplanen – se de normale tider i FAQ’en. Vi har som regel lukket midt på dagen på hverdage, hvor der ikke er klasser. Telefonen besvares i receptionens åbningstid. Henvendelser på mail vedr. dit medlemskab rettes til reception@senses.dk.