Bliv en del af Senses
Senses søger receptionistvikarer

Ansøgningsfrist
Torsdag den 15. juni kl. 10.00
Vi søger receptionistvikarer til vores hyggelige studier på Nørrebro og Vesterbro
Er du imødekommende, serviceminded og glad for yoga og bevægelse? Er du fleksibel, løsningsorienteret og trives med en grad af uforudsigelighed i planlægningen af dit arbejde? Så vil du måske være vikar i receptionen hos Senses.
Vi søger dig, der har let til smil og bidrager til den gode stemning i studiet og samtidig har øje for de forskellige opgaver, der skal løses, for at studiet fungerer og fremstår rent, hyggeligt og rart. Du kan bevare overblikket og det gode humør, også når der er travlt i studierne eller der sker noget uforudset. Det allervigtigste som vikar er, at du er fleksibel, og at du kan træde til når behovet opstår – også når det er med kort varsel.
Som receptionistvikar hos Senses får du et fleksibelt job, et fællesskab med søde og hjælpsomme kolleger og skønne medlemmer, og selvfølgelig fri yoga og træning i alle studier, når der er ledige pladser.
Du bliver oplært i receptionen enten på Nørrebro eller Vesterbro og efterfølgende tilknyttet som vikar i det studie du er oplært i. Da der kan gå længere tid imellem dine vagter, er det vigtigt at du kan tænke i løsninger på opgaver, du ikke nødvendigvis har mødt før, og at du husker på, at din fornemste opgave er, at sørge for at studiet er åbent og at medlemmerne møder et smilende og varmt menneske når de kommer hos os.
En vagt varer mellem tre og fem timer og tidsrummet varierer efter ugedag og tidspunkt.
Dagvagter: kl. 07.30 – 12.00
Aftenvagter: kl.16.00 – 20.30
Weekendvagter: kl. 08.00 – 13.00
I tilfælde af akut sygdom kan du blive kontaktet med ganske kort varsel, nogle gange samme dag. Andre vagter vil være planlagt længere fremme i tiden.
Vi forventer, at du kan tage omkring tre vikarvagter hver måned.
Ansøgning
Send en kort ansøgning og dit CV til job@senses.dk og skriv “Receptionistvikar” i emnefeltet. Fortæl os i mailen hvilket studie du vil tilknyttes og hvilke dage og tidsrum, du kan tage vagter. Vi indkalder til samtaler og ansætter løbende, så send os endelig din ansøgning med det samme.
Arbejdssted: Senses Nørrebro eller Senses Vesterbro
Ansøgningsfrist: torsdag den 15. juni kl. 10.00
Tiltrædelse: snarest
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om Senses
Senses er et innovativt yogastudie, som bringer forskellige træningsformer sammen i ét hus. Yogaen er i centrum som grundstenen i vores tilgang til kroppen. Derudover har vi sammensat et udvalg af styrke- og konditionsklasser, da det er vigtigt for os, at vores medlemmer har mulighed for variation og fleksibilitet. Vi tilbyder således en bred vifte af yogaformer samt træningskoncepter som Senses Barre, Senses Cardio Core, Senses Hot Yoga og Senses Reformer.
Flere events
Senses søger daglig leder (genopslag)
Fuldtidsstilling hos Senses VesterbroVi søger en daglig leder med kommerciel indsigt til vores studie på Vesterbro Kan du lide at arbejde med mennesker? Vil du være en del af en mindre organisation med gode udviklingsmuligheder både for dig professionelt og for...
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!
Senses
1718 København V
Kontakt os
Senses
Sommerstedgade 5-7
1718 København V
Telefon: 4844 7000
E-mail (generel): senses@senses.dk
E-mail (medlemskab): reception@senses.dk
CVR: 34465576
Receptionens åbningstider varierer alt efter holdplanen – se de normale tider i FAQ’en. Vi har som regel lukket midt på dagen på hverdage, hvor der ikke er klasser. Telefonen besvares i receptionens åbningstid. Henvendelser på mail vedr. dit medlemskab rettes til reception@senses.dk.