Temaklasser hos Senses

Temaklasser hos Senses

Her kan du se de temaklasser Senses byder på i den kommende tid. Husk at booke din plads på forhånd – du kan se dem på holdplanen, 14 dage før de starter.

Temaklasser er inkluderet i alle løbende medlemskaber, hvis de ligger indenfor det tidsrum, dit medlemskab gælder til. Bruger du klippekort koster de et enkelt klip ligesom almindelige klasser.

 


TEMAKLASSE: Pilates – Body and mind 

Tirsdag d. 2., 9., 16., 23. og 30. september fra 17:10 – 18:10 på Nørrebro

Pilates: Body and mind er Inspireret af Joseph Pilates’ Contrology og med en kropsterapeutisk tilgang inviterer klassen dig til at styrke forbindelsen mellem body, mind og spirit.

Vi starter klassen med et bodyscan for at styrke bevidstheden omkring vores krop, som danner fundament for disse temaklasser. Gennem glidende overgange mellem styrke og stræk arbejder vi med bevidste bevægelser, åndedræt og nærvær.

Underviser: Anna Orkild

 

TEMAKLASSE: Lun yin og myofascial release

Torsdag d. 3., 10., 17. og 24. september kl. 19:00 – 20:00 på Nørrebro

Lun yin: myofascial release er en blid klasse med tid til ro og fordybelse og med fokus på at afspænde overkroppen med massagebolde og backmitra i den lune sal. Efter små bevægelser bruger vi redskaberne til at hjælpe kroppen med at give slip på spændinger og stramme muskler.

Backmitra er et særligt redskab, der hjælper til at skabe cirkulation omkring bindevævet, og myofascial release-bolde stimulerer og hydrerer bindevævet via tryk.

Underviser: Susanne Perlheden

 

TEMAKLASSE: Lydbad og yin yoga

Søndag d. 13., 20., og 27. september kl. 10:45 – 11:45 på Vesterbro

TEMAKLASSEN: LYDBAD OG YIN YOGA er en rolig og sanselig klasse, hvor blide yin-stillinger kombineres med lyd og vibrationer fra gong, syngeskåle og andre spirituelle instrumenter.

Yin yogaen inviterer kroppen til at slippe spændinger og finde ro, mens lydbadet skaber en sanselig og meditativ ramme for fordybelse og nærvær. Kombinationen af yin stillingerne og lydenes frekvenser inviterer nervesystemet til ro og balance 

Du kan opleve dyb afspænding, at spændinger slipper, en følelse af bedre flow og cirkulation i kroppen samt mere mental ro og klarhed. For nogle kan den dybe afspænding også understøtte en oplevelse af bedre søvn og fornyet energi.

Alle kan deltage på klassen – kom, som du er, og giv dig selv tid og plads til bare at være.

Din underviser er Pernille Grand, som er uddannet gongspiller, Sound Healing Practitioner, klangmassør og yin yoga-instruktør.

Underviser: Pernille Grand

 

TEMAKLASSE: Lydbad og yin yoga

Lørdag d. 10. og 24. oktober kl. 10:45 – 11:30 på Frederiksberg

TEMAKLASSEN: LYDBAD OG YIN YOGA er en klasse, hvor blide yin stræk kombineres med lyd og vibrationer fra gong, syngeskåle og andre healende instrumenter. Lydenes frekvenser har en helbredende effekt, og du kommer i en restorativ tilstand og aktiverer kroppen til selvhelbredelse og ro.

Lydbadet og yin: Får nervesystemet i balance, vækker intuitionen, giver dyb afspænding/meditation, frigiver flow og cirkulation i kroppen, afhjælper smerter i hoved, nakke, ryg, lænd, giver bedre immunforsvar, giver bedre fokus og hukommelse, giver bedre søvn, ro i tankerne, mental klarhed og giver ny energi .

Din underviser er Pernille Grand, som er uddannet gongspiller, Sound healing practitioner, klang massør og yin yoga instruktør.

Underviser: Pernille Grand

 

TEMAKLASSE: De 5 elementer
– en sanselig rejse ind i krop, energi og stilhed

OBS. Klassen undervises på engelsk.

Søndag d. 4., 11., 18. og 25. oktober og d. 1. november kl. 10:30 – 11:30 på Vesterbro

Hver uge møder vi ét element gennem en levende kombination af Qigong og Yin Yoga og undersøger, hvordan elementets kvaliteter kan spejle sig i kroppen, følelserne og den måde, vi bevæger os gennem livet på.

Vi begynder i bevægelsen. Qigongens rolige, rytmiske flow hjælper os med at lande i kroppen, løsne det, der føles fastlåst, og skabe plads til energien.

Herfra bevæger vi os ind i Yin Yogaens langsomhed og stilhed.

En blid overgang fra at gøre til at være.
Fra tempo til nærvær.
Fra spænding til flow.

Gennem Yin-stillinger, Qigong og følelsesmæssig guidning udforsker vi hvert elements særlige kvaliteter og inviterer mere balance, harmoni og dyb lytning ind.

Underviser: Miz DeShannon

 

TEMAKLASSE: Fuldmånemeditation

Mandag d. 26. oktober kl. 19:30 på Vesterbro

Fuldmånen symboliserer helhed, fuldkommenhed og spirituel power. Denne temaklasse byder på fordybelse, refleksion og klarhed og er en invitation til at give slip på det, du ønsker at lægge bag dig, så du kan lukke op for nye ønsker, mål og drømme.

Gennem bevægelse, mantras og vejrtrækning arbejder vi med den aktive og særlige energi, der er omkring hver fuldmåne. Klassen består af flere enkelte meditationer, som lægges ind mellem små blide stræk og flows, som udføres liggende og siddende. Klassen afsluttes med en lang meditation.

Underviser: Jeanne Simon