Vil du undervise i Cardio Core?

Ansøgningsfrist
mandag d. 17/3 kl. 10.00
Er du fitnessinstruktør, personlig træner, eller noget der ligner? Så er det måske dig, vi søger til at undervise Senses Cardio Core – vores eget koncept, der kombinerer konditionstræning på løbebånd med styrkeøvelser på gulvet i en intens, udfordrende og effektiv træningsform.
Det er vigtigt, at du har undervisningserfaring og kan tilrettelægge og instruere motiverende klasser med høj intensitet, højt humør og plads til alle uanset fysisk form. Og så skal du have tid og lyst til selv at deltage på en række Cardio Core-klasser, så du får konceptet ind under huden, før du begynder at undervise.
I første omgang har vi primært brug for dig fredag eftermiddag, lørdag morgen og søndag eftermiddag i studiet på Vesterbro. Du vælger selv, om du vil undervise hver eller hver anden weekend.
Om dig
- Du har faglig baggrund som personlig træner, løbe-, fitness-, HIIT-instruktør eller lignende.
- Du har undervisningserfaring.
- Du er i stand til at tilrettelægge din undervisning, så alle kan deltage uanset fysisk form og erfaring.
- Du elsker at undervise og motivere andre.
- Du holder dig opdateret på dit område og videreudvikler dine kompetencer og viden.
- Du er fleksibel og kan springe til som vikar.
- Du kan undervise på dansk, og da flere af vores medlemmer har udenlandsk baggrund, vil det være en fordel, hvis du også er komfortabel med engelsk.
- Du har tid og lyst til at deltage på Cardio Core-klasser før din første undervisningsgang.
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Senses og/eller Cardio Core.
Hos Senses får du et fællesskab med søde og hjælpsomme kolleger og skønne medlemmer og selvfølgelig gratis yoga og træning i alle vores studier og medarbejderpris på vores uddannelser.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til job@senses.dk og skriv “Cardio Core” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: mandag den 17. marts kl. 10.00. Vi indkalder til samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.
Løn og ansættelsesforhold
Løn: efter kvalifikationer.
Tiltrædelse: snarest.
Arbejdssted: Senses Vesterbro, Sommerstedgade 5b, 1718 København V
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om Senses
Senses er et innovativt yogastudie, som bringer forskellige træningsformer sammen i ét hus. Yogaen er i centrum som grundstenen i vores tilgang til kroppen. Derudover har vi sammensat et udvalg af styrke- og konditionsklasser, da det er vigtigt for os, at vores medlemmer har mulighed for variation og fleksibilitet. Vi tilbyder således en bred vifte af yogaformer samt træningskoncepter som Senses Barre, Senses Cardio Core, Senses Hot Yoga og Senses Reformer.
Flere events
Prøv Yolates hos Senses
I marts måned kan du prøve Yolates i studierne på Nørrebro og Vesterbro. Glæd dig til at bevæge dig ud af vinteren og ind i foråret sammen med Emilie Billing. Yolates er en 'groovy' måde at nære dig selv på. Vi giver krop og sjæl opmærksomhed gennem meditation,...
Nyheder i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!