30 timers Yogateknik

Et yogateknisk kursus for dig der vil et skridt dybere i den tekniske del og til dig der vil nørde de helt små detaljer.

Kursets indhold

På kurset opnår du en dybere forståelse for teknik, anatomi og alignment pricipper.

Du vil lære metoder, som kan bruges til at fordybe og udvikle din egen og dine elevers yogapraksis. Der vil være fokus på, hvordan du bruger teknikker til at gøre en yogapraksis mere sikker, så der undgås skader. Du lærer at analysere dig frem til, hvorfor en skade muligvis kan være opstået.

På kurset vil du blive udfordret i et trygt miljø. Vores dygtige underviser, Michael Bjerrum, guider dig sikkert gennem de mere avancerede yogastillinger såsom, håndstand, hovedstand, omvendt bro mfl.

Undervisningen begynder hver gang med en times teori om et særligt emne. Derefter kombineres det teoretiske emne med en fysisk yogapraksis for at opnå en dyb forståelse.

Emner:

  • Fundamentet i stående stillinger og åndedræt
  • Anatomi og rygsøjlen
  • Iliopsoas (hoftebøjer) & Core (kernemuskulatur)
  • Muscular Energy og Organic Energy – hofter – håndstand
  • Focal points – meditation
  • Loops – bagoverbøjninger
  • Inner Spiral & Outer Spiral – foroverbøjninger
  • Balance – skuldre – omvendte stillinger
  • Armbalancer
  • Siddende stillinger – twist (rotation i rygsøjlen)
  • Terapeutic yoga (smerte og skadesforbyggelse)

Mellem modulerne forventes det, at du arbejder selvstændigt med stoffet og med mindre hjemmeopgaver.

Tid & sted

Mandage kl. 17.00-20.00

Følgende datoer: 20/2, 27/2, 6/3, 13/3, 20/3, 27/3, 17/4, 24/4, 1/5 og 8/5 2023 (bemærk, ingen undervisning i påskeugen)

Kurset afholdes hos Senses Vesterbro, Sommerstedgade 5-7, 1718 København V

Målgruppe

Du har en 100 eller 200 timers yogalæreruddannelse og ønsker en mere dyb, teknisk viden, som du kan bruge i din undervisning fremover.

Er du ikke uddannet yogalærer, så skal du have en solid erfaring med at dyrke yoga. Kurset er en fordybelsesproces i din yoga praksis og du skal være motiveret for at lære og udvikle dig.

Pris og betaling

Pris inkl. undervisningsmateriale og kursusbevis udgør kr. 5.495.-
Du tilmelder dig i Senses webshop.

Spørgsmål

Har du spørgsmål omkring kurset, er du velkommen til at kontakte os på udd@senses.dk.

Et portræt af underviser Michael Bjerrum

Underviser

Michael Bjerrum underviser hos Senses i yoga og hot yoga. Han underviser på Senses’ 100 timer yogalærergrunduddannelse og på vores mere tekniske kurser og klasser.

¨Min egen oplevelse når jeg bruger teknikker er at stillinger føles mere levende og kraftfulde og stillingerne bliver simpelthen nemmere at udføre. Det er også min erfaring med de elever jeg arbejder med, de bliver stærkere, smidigere og få øget kropskontrol¨