Are you interested in becoming a Yin yoga teacher?

Senses 60 timers yin yoga uddannelse

Den 29. august 2024 starter Senses’ 60 timers yin yogauddannelse, og vi glæder os.

Som elev på uddannelsen bliver du uddannet i den funktionelle tilgang til yin yoga, hvor det er vigtigere, hvordan en yin yogastilling mærkes og påvirker et bestemt fokusområde, end hvordan stillingen ser ud. Du vil udvikle dine evner til at være mere til stede, nysgerrig og eksperimenterende i din egen yin yoga praksis. Og du vil lære, hvordan du tilrettelægger inkluderende yin yogaklasser, der tager udgangspunkt i individuelle behov og tilpasser øvelserne så de passer bedst til muligt til elevernes forskellige kroppe.

Dine undervisere, Susan Søgaard og Christina Madsen, holder et trygt og uformelt rum, hvor vi kan dykke ned i krop og sind og studere den funktionelle yin yogas principper, teknikker og filosofi. I en vekslen mellem teori og praksis, fordyber vi os i hvordan nervesystemet beroliges, åndedrættets betydning, mindfulness, meridianbaner og Chi (energi) – alt sammen ud fra et yin yogisk perspektiv.

Tag med på denne transformerende rejse, der vil give dig en dybere indsigt i de fysiske, mentale og spirituelle aspekter af yin yoga og lære dig at integrere det både på din egen yogamåtte, i din yogaundervisning og i din dagligdag.

Uddannelsen er godkendt af det internationale yogaforbund, Yoga Alliance, og de 60 timer tæller som efteruddannelse hvis du er Yoga Alliance certificeret yogalærer.

Temaer

  • Filosofien bag yin yoga
  • Den funktionelle tilgang til yin yoga
  • Anatomi og bevægelseslære med udgangspunkt i Paul Grilleys funktionelle model “14-10-7”
  • Yin yogaens grundstillinger
  • Bindevæv/fascia
  • Meridianer
  • Den traditionelle kinesiske medicins energiforståelse og Chi
  • Undervisningsteknik
  • Tematisering og sekvensering
  • Graviditet og yin yoga
  • Brug af props

 

Målgruppe

Senses yin yoga uddannelse er både for dig, der er yogalærer og har lyst til at begynde at undervise i yin yoga og for dig, der dyrker yin yoga og har lyst til at udvikle og fordybe din egen praksis.

Det eneste vi forventer af dig er, at du har erfaring med at dyrke yin yoga, at du er motiveret for at lære nyt og villig til at investere den tid og energi det tager.

Læs mere om yin yogauddannelsen og se alle datoerne her.

Flere events

No Results Found

The page you requested could not be found. Try refining your search, or use the navigation above to locate the post.

News in your inbox

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!

Nyhedsbrev

Andre nyhedsbreve fra Senses