Senses Hot Yoga

I Senses tilbyder vi hver dag flere forskellige former for Hot Yoga. Her kan du læse om de forskellige klasser, vi normalt tilbyder. Vores holdplan fastlægges for to uger ad gangen, så se det aktuelle udbud af Hot Yoga-klasser i holdplanen.

Vigtig info om deltagelse på HOT YOGA-klasser

Medbring din egen yogamåtte og to håndklæder. Det bliver varmt, og du får brug for et ekstra håndklæde til måtten. Drik rigeligt med vand i løbet af dagen før en HOT YOGA-klasse.

Af hensyn til din sikkerhed beder vi dig læse vores guide til at komme godt i gang hos Senses og guidelines for hot yoga grundigt igennem. Sådan får du den bedste oplevelse og mest muligt ud af træningen.

HOT YOGA

HOT YOGA er rolig men intens yoga i 37-39 graders varme. Yogastillingerne guides i et roligt tempo med tid til at mærke og arbejde med kroppen, så du lærer, hvordan stillingerne udføres korrekt og sikkert.

Vi bliver i yogastillingerne i flere åndedræt ad gangen, så du bliver udfordret på din fysiske og mentale udholdenhed.

Kroppen drypsveder, og du træner din koncentration, koordination, balance, og åndedrætsbevidsthed. På klassen arbejder vi hele kroppen igennem og slutter med en meditativ afspænding.

Hvem kan deltage? HOT YOGA er et godt sted at starte, hvis du er ny i den varme sal. Der er tid til at få den grundlæggende forståelse for stillingerne på plads. Den mere erfarne yogi vil også blive udfordret. Hvis du er gravid, fraråder vi dig at træne i den varme sal.

HOT YOGA: FLOW

HOT YOGA: FLOW er dynamisk og intens bevægelse i 37-39 grader. Yogastillingerne guides i et tempo, som følger åndedrættet i et kreativt flow med glidende overgange mellem hver stilling. På klassen arbejder du med koordination, balance, koncentration og åndedrætsbevidsthed.

Du kommer til at svede, pulsen kommer op, og du trækker vejret dybere. Du bliver udfordret på din udholdenhed både fysisk og mentalt, men du kan når som helst tage et hvil på yogamåtten.

Hvem kan deltage? Er det din første gang til yoga i den varme sal, anbefaler vi, at du begynder med: HOT YOGA. Hvis du er gravid, fraråder vi dig at træne i den varme sal.

HOT YOGA: YIN

HOT YOGA: YIN er rolige og fordybende stræk af kroppen i 35-37 graders varme. Yin-yogastillingerne smidiggør og afspænder hofteområde, ryg, skuldre og nakke. Du udfører primært siddende og liggende stillinger, og hver stilling holdes i 1-3 min.

I YIN YOGA kan du vende opmærksomheden mod åndedrættet, mod indre ro og mod at slippe kroppens spændinger og den muskulære aktivitet. De forskellige stræk smidiggør kroppens bindevæv, stimulerer meridianbanerne, fordøjelsen, de indre organer og øger gennemstrømning af energi i kroppen. Det opvarmede lokale hjælper kroppen til hurtigere at slippe spændinger, slappe af og finde hvile i krop og sind.

Hvem kan deltage? Hvis du er gravid, fraråder vi dig at træne i den varme sal.

HOT YOGA: YANG/YIN

HOT YOGA: YANG/YIN er en kombination af yang yoga, der er aktiv og intens og yin yoga, der er rolig og fokuserer på lange stræk.

Via de aktive, stående yang-stillinger opbygger du styrke, stamina og smidighed. Og via den rolige yin yoga strækker du kroppens bindevæv, beroliger nervesystemet og lader dit sind falde til ro. Opmærksomheden vendes indad til afsluttende meditation.

Hvem kan deltage? Er det din første gang til yoga i den varme sal, anbefaler vi, at du begynder med: HOT YOGA. Hvis du er gravid, fraråder vi dig at træne i den varme sal.

HOT YOGA: FUSION

HOT YOGA: FUSION er en fusion mellem klassisk HOT YOGA og FLOW YOGA. De klassiske HOT YOGA-stillinger er statiske, aktive og intense. Indimellem sættes tempoet op i et flow mellem dynamiske bevægelser og åndedrættet.

Du får sved på panden og pulsen kommer op, og du vil blive udfordret på din udholdenhed, koordination, koncentration og åndedrætsbevidsthed.

Hvem kan deltage? Er det din første gang til yoga i den varme sal, anbefaler vi, at du begynder med: HOT YOGA. Hvis du er gravid, fraråder vi dig at træne i den varme sal.

Generelt om HOT YOGA

HOT YOGA er yoga praktiseret i varme. Når kroppen arbejder i varme, bliver træningen mere intens. Varmen reducerer spændinger og hjælper musklerne til at blive mere afspændte, så du kan gå dybere i stillingerne. Du kommer til at arbejde fokuseret med dit åndedræt, og alle sanser bliver skærpede. Der er mange fordele ved HOT YOGA:

  • Du får intens og effektiv træning
  • Du bliver hurtigt smidig og stærk
  • Du sveder mere i varmen og udskiller affaldsstoffer, mens du træner
  • Du øger forbrænding og din hud bliver klarere
  • Du træner dit fokus og udvikler mentalt overskud

I Senses’ HOT YOGAa-sal er temperaturen 37 – 39 grader. Det svarer til din kropstemperatur og betyder, at kroppen genkender varmen og hurtigt tilpasser sig. Du kan forvente at bruge de første par klasser på at vænne dig til varmen.

Senses reformer

Effektiv træning af styrke, smidighed og udholdenhed på reformeren, opfundet af Joseph Pilates.

læs mere

Senses Hot Yoga

I Senses tilbyder vi flere forskellige former for yogaklasser i varmen, bl.a. Hot yoga: Yin og Hot yoga: Flow.

læs mere

Senses sauna

Nyd en afslappende time i Senses infrarøde sauna med rolig musik og et element af aromaterapi.

læs mere

Senses Pilates

På en pilatesklasse arbejder du med både store og små muskelgrupper og lærer at bruge kroppen effektivt.

læs mere

Senses Vesterbro

Sommerstedgade 5-7
1718 København V

Telefon:4844 7000
E-mail: reception@senses.dk

Senses Frederiksberg

Finsensvej 37F, 1. sal
2000 Frederiksberg

E-mail: 2000@senses.dk

Senses Brønshøj

Frederikssundsvej 340, 1. sal
2700 Brønshøj

E-mail: 2700@senses.dk

Senses Bagsværd

Bagsværdal 13, 1. sal
2880 Bagsværd

E-mail: 2880@senses.dk

Find os

Senses har studio på Vesterbro og åbner på Frederiksberg, i Brønshøj og Bagsværd i løbet af de næste måneder - find os på kortet. Administrationen holder til i studiet på Vesterbro og kan kontaktes på telefon eller mail.

Senses Vesterbro

Sommerstedgade 5-7
1718 København V

Telefon: 4844 7000
E-mail: reception@senses.dk

CVR: 34465576

Receptionens åbningstider varierer alt efter holdplanen - se de normale tider i FAQ'en. Telefonen besvares i receptionens åbningstid. Henvendelse om dit medlemsskab på mail sendes også til reception@senses.dk.