Temaklasser hos Senses

Temaklasser hos Senses

Her kan du se de temaklasser Senses byder på i den kommende tid. Husk at booke din plads på forhånd – du kan se dem på holdplanen 14 dage før de starter.
Temaklasser er inkluderet i alle løbende medlemskaber, hvis de ligger indenfor det tidsrum, dit medlemskab gælder til. Bruger du klippekort koster de et enkelt klip ligesom almindelige klasser.

 

Ashtanga yoga | Senses Nørrebro

Tirsdag den 2., 9., 16., 23. og 30. april kl. 16.15 – 17.15 på Nørrebro

Til Ashtanga Yoga bliver du guidet igennem en tilpasset version af den traditionelle ”Første serie”, som er udviklet af Patthabi Jois. Første serie består af en række faste stillinger, der udføres i en fast rækkefølge, her dog justeret så det passer til en 60 minutters klasse.
Ashtanga yoga er styrkende og dynamisk og vil udfordre din udholdenhed. Vi bliver i hver stilling i cirka fem vejrtrækninger og væver bevægelse og vejrtrækning sammen.
Klassen afsluttes med shavasana.

Underviser: Anna Luna

 

Bevæg dig til et friere åndedræt | Senses Nørrebro og Frederiksberg

Lørdag den 6. og 20. april og den 4. maj kl. 11.30 – 12.30 på Nørrebro
Søndag den 7., 14., 21. og 28. april kl. 17.00 – 18.00 på Frederiksberg

Denne klasse er for dig, som har lyst til at opleve, hvordan nænsomme og rolige bevægelser kan give dig fornemmelsen af en mere fri vejrtrækning.
For at skabe plads til åndedrættet udspænder vi muskler og led omkring rygsøjle, brystkasse og bækken og kombinerer øvelser fra pilates og yoga med de fundamentale bevægelsesmønstre, som vi lærte de første måneder efter vores fødsel. Vi arbejder både med bevægelse og stilstand, til musik og i stilhed og skaber sammen et trygt frirum til undersøgelse og fordybelse.

Underviser: Carl Tirsgaard

 

Ny til Cardio Core | Senses Vesterbro

Torsdag den 2., 9., 16., 23. og 30. maj kl. 17.45 – 18.45

Har du endnu ikke prøvet Senses Cardio Core? Eller vil du gerne starte lidt blidt op med din træning? Så er Ny til Cardio Core din vej til en god og tryg start. Du kan deltage uanset hvilken form du er i, og du behøver ikke at have erfaring med løbetræning, hverken på løbebånd eller udendørs. Vi tager kærligt hånd om dig og hjælper dig med at finde et niveau, der er tilpas udfordrende for dig.
Husk indendørs løbesko og glæd dig til at få pulsen op og sved på panden.

Underviser: Anna Ruspini

 

Body SDS Grundtræning | Senses Nørrebro

Torsdag den 1., 9. og 16. maj kl. 18.30 – 19.30

Måske kender du Body SDS som behandlingsform, men kender du også Body SDS som træningsform? Body SDS er et anerkendt behandlingssystem, hvortil der er udviklet en hel grundtræningsserie. Den kan du prøve hos Senses i marts. På en Body SDS Grundtræning arbejder vi med hele kroppen og alle dens muskel- og ledgrupper. Vi starter med fokus på fødderne og bevæger os hele vejen op gennem kroppen. Træningen har fokus på korrekt brug af muskler, og vi arbejder med både kondition, styrketræning og frigørelse af kroppens spændinger. Det bliver intenst, hårdt, varmt og sjovt.

Underviser: Rebekka Berg

 

Cardio Core Floor | Senses Vesterbro

Tirsdag den 7., 14., 21. og 28. maj kl. 19.15 – 20.15

Få pulsen op, sved på panden og et smil på læben med Cardio Core Floor. Klasserne er for dig, der vil træne kondition, styrke og mobilitet på en sjov og effektiv måde. Træningen er sammensat af puls- og styrkeøvelser, der gentages i intervaller til opløftende musik. Vi bruger forskelligt udstyr som håndvægte og elastikker og træner i bare fødder.
Alle øvelser og intervaller kan skaleres individuelt, så de passer til dig uanset hvilken form du er i.

Underviser: Ida Hugge

 

Lydbad | Senses Nørrebro

Søndag den 12., 19. og 26. maj kl. 12.10 – 13.10

Bliv badet i lyd fra gong og andre healende instrumenter, når klangmassør, gongspiller og healing practitioner, Pernille, fører dig igennem en times lydbad. Lydbad er som en indre massage, der giver dyb afspænding, stimulerer nervesystemet og løsner blokeringer.
Alle kan deltage i lydbadet, alt hvad du skal, er at ligge lunt og godt på underlaget og lade dig omslutte af lyde og vibrationer.

Underviser: Pernille Grand

 

Yoga mod pollenallergi | Senses Vesterbro

Torsdag den 16. maj kl. 18.10 – 19.10

Lider du af pollenallergi, så deltag på denne særlige temaklasse, hvor vi forsøger at lindre allergi gennem yogastillinger, åndedrætsøvelser, mudras og tryk på akupunkturpunkter. Natascha Hardt, der underviser klassen, har selv tidligere været hårdt plaget af birkepollen. På denne temaklasse deler hun ud af de øvelser, som har afhjulpet hendes allergi. Du vil gennem pollensæsonen kunne bruge det, du lærer på klassen, til at lindre dine gener, så du bedre kan nyde foråret og sommeren.

Underviser: Natascha Hardt

 

 

 

Nyheder i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i events, tilbud m.m. Vi skriver som regel til dig nogle gange om måneden, og når der ellers sker noget særligt i studiet. Du kan altid afmelde dig igen via link nederst i nyhedsbrevet. Vi glæder os til at holde dig opdateret!

Nyhedsbrev

Andre nyhedsbreve fra Senses