Marianne Agerskov

Hvad lægger du vægt på i din undervisning?
Min undervisning er dybt forankret i den viden om anatomi og fysiologi der danner grundlag for mit virke, både som yogalærer og som læge. Med respekt for yogaens filosofi og forbindelsen mellem krop, sind og åndedræt, lægger jeg stor vægt på teknikker og en solidt funderet praksis, der sikkert hjælper den enkelte elev, uanset niveau, til at udvikle sig i præcis dén retning, der er behov for eller ønske om.

Hvad ønsker du dine elever skal tage med sig fra en klasse med dig?
Min undervisning er dynamisk, legende og ligefrem med balance mellem at skabe den ro i sindet vi alle kan bruge i en travl hverdag og et ønske om, at hver enkelt elev altid forlader mine timer med en følelse af omsorg, styrke og velbehag. Er du begynder, eller har du udfordringer af den ene eller anden art, er jeg trænet til at tilpasse praksis til netop dine behov. Mit største ønske er, at du føler dig sikker i din praksis og på den måde mærker udvikling og motivation, hver gang du forlader din yoga måtte. Er du rutineret yogi, der savner udfordringer og udvikling, så indeholder min egen praksis gerne dynamiske flows, peak-poses, armbalances og inversions, og jeg elsker at dele ud af min begejstring og på en sikker måde lege disse elementer ind i min undervisning.

Hvad kan du særligt godt lide ved Senses?
Hos Senses er der en passion for og professionel tilgang til det hele menneske. Det kommer til udtryk i diversiteten af hold, i et stort fokus på højt fagligt niveau og fortsat uddannelse af instruktører, i det hjerterum der er for hver enkelt elev og præcis dét de kommer med, og sidst men ikke mindst, i et alsidigt og engageret personale. Kort sagt, alle bidrager med præcis dét de gør bedst, sammen er vi stærkere og ”the sky is the limit”.

Hvad motiverer dig til at undervise?
Yogaens univers har gjort underværker i mit eget liv, fysisk som mentalt. Min største motivation er at kunne dele denne praksis, at give mine elever et trygt rum for udvikling med en følelse af, at de i mine timer bliver set og guidet sikkert og kærligt til udvikling og mere velvære fra præcis deres udgangspunkt.

N

Hot yoga

N

Yoga

N

Hatha yoga

N

Yin yoga

Senses

Sommerstedgade 5-7
1718 København V

 

Kontakt os

Senses
Sommerstedgade 5-7
1718 København V

Telefon: 4844 7000
E-mail: senses@senses.dk

CVR: 34465576

Receptionens åbningstider varierer efter holdplanen. Vi har som regel lukket midt på dagen på hverdage, hvor der ikke er klasser.

Holdplan

Medlemsskab

u

FAQ & godt igang

Webshop

Mit Senses & booking